En af mine julegaver i år, var bogen "ENEgænger - portræt af en prins", som er skrevet af journalist og forfatter Stéphanie Surrugue.
Bogen er et portræt af Prins Henrik, som et eller andet sted altid har været utroligt misforstået, her i Danmark. Det med hans danske sprog kommer hun meget hurtigt ind på i bogen, under en køretur i sin lille lejede Renault Clio, med prinsgemalen på passsagersædet, gennem det smukke Cahors...
(Uddrag fra bogen)
.....Har han fået danskerne til at forstå sig? Jeg tror det næppe. Hvordan skal man forvente folkets forståelse, når man ikke kan tale folkets sprog? Uagtet at prinsgemalen taler udmærket dansk for en mand, der er kommet hertil som voksen (33 år), så er han dømt for en alvorlig forbrydelse: at han aldrig kom til at lyde som os andre!
Lige på dét punkt er der overensstemmelse mellem prinsgemalens indvandrerhistorie, og den moderne danmarkshistorie. Han har måttet sande det samme, som alle andre indvandrere: Man skal tale dansk - og helst uden accent. De senere ankomne prinsesser har været klar over det. Prinsgemalen blev det for sent.
Lige på dét punkt er der overensstemmelse mellem prinsgemalens indvandrerhistorie, og den moderne danmarkshistorie. Han har måttet sande det samme, som alle andre indvandrere: Man skal tale dansk - og helst uden accent. De senere ankomne prinsesser har været klar over det. Prinsgemalen blev det for sent.
Ærger De Dem over, at De ikke taler fejlfrit dansk?
"JA! Og jeg ærger mig i særdeleshed over, at jeg ikke forstod, at det var kolossalt vigtigt, ja, helt essentielt, at jeg kom til at tale dansk meget godt og meget hurtigt. Det har været en stor fejl fra min side. Jeg sagde til mig selv, at det ville komme med årene.
Jeg kom til Danmark med et ønske om at integrere mig fuldstændig i mit nye land. Og jeg skulle tage en hel kultur til mig, ikke bare håndplukke de dele af den, som jeg holdt mest af. Men jeg skulle lære så meget, landets geografi og historie, skikke og sædvaner og min egen rolle. Jeg negligerede vigtigheden af sproget.
Det har skadet mig meget i det billede, danskerne har af mig. Jeg formoder, at folk må have sagt til sig selv: "Denne prins er ligeglad med os, og han vil ikke lære vores sprog, og han ringeagter os uden tvivl" Mange har troet, at jeg ikke ville være dansker.
I dag ved jeg, at jeg aldrig kommer til at tale 100 procent flydende dansk. Det ærgrer mig. Det indrømmer jeg gerne. Jeg ærgrer mig helt forfærdeligt......."
I dag ved jeg, at jeg aldrig kommer til at tale 100 procent flydende dansk. Det ærgrer mig. Det indrømmer jeg gerne. Jeg ærgrer mig helt forfærdeligt......."
