fredag den 3. december 2010

Min første kærlighed....

Da jeg var ung var verden smuk....Min spæde teenagetid blev beriget med noget, som dengang føltes, som den helt store kærlighed! Kærlighed er jo mange ting, men det her var første gang jeg følte mig forelsket....i et popikon, ja et helt band endda....For da jeg var 13 år, var der et helt nyt "koncept" der slog igennem - ikke bare i hjemlandet England, men i hele den store vide verden!
- Og her taler jeg selvfølgelig om Take That!!!
Her var 5 unge, meget good looking (nogle bedre end andre) gutter - faste i kødet og med sexede glimt i øjnene, lige præcis dét der skulle til, for at slå benene væk under en ung teenagetøs - ja i flertal altså! For verden over faldt teenagetøser i svime over disse 5 lækre hanløver, det var fanhysteri for alle pengene - kun at sammenligne med dengang det var generationen før os, der lagde sig sultent for fødderne af The Beatles tilbage i 60'erne.

Specielt to af gutterne fra Take That gik lige i hjertet på mig, nemlig Mark Owen og Robbie Williams. Jeg var nødt til at dele med en veninde og vi kunne jo kun få én hver, så hun fik Robbie og jeg fik Mark (som var en smuk dreng dengang!).....Dog må jeg indrømme, at jeg var Mark "utro" med Robbie mange gange, for Robbie har bare et eller andet over sig - og det har han alle dage haft!

Jeg købte mig fattig i diverse musikblade, for jeg måtte jo bare eje ALT! Plakater, interviews, ja selv helt, helt små billeder blev sirligt klippet ud, og gemt til evigt minde om mit livs første kærlighed!
Hver sommer var mine forældre og jeg på ferie i Frankrig, og hele vejen igennem det stooore Tyskland, blev hver eneste tankstation pløjet igennem for blade, når min far skulle tanke - datteren her satte jo stor pris på at få noget Take That-merchandise med hjem, som de andre fra klassen IKKE havde! Så følte man jo lige at man var noget....et øjeblik, mens hysteriet stod på, om ikke andet!
Jeg fik lavet t-shirts, optog videobånd, kasettebånd, klistrede billeder på covers, købte smykker - ALT med TT var bare sagen!

Nok var jeg storfan, men jeg har aldrig praktiseret det der hysteri-halløj. Tværtimod sad jeg og græmmede mig, når jeg i fjernsynet kunne se tøsebørn tude og dåååååne på stribe, når TT var i nærheden, og den måde de SKREG på!!! Jeg kunne slet ikke have det! Sikke da et irritationsmoment!

Nå men TT havde succes på succes på succes lige indtil den forfærdelige dag, som alle TT-fans husker - nemlig tirsdag den 13. februar 1996, Robbies fødselsdag, da Take That via en pressemeddelelse offentliggjorde at den kære Robbie Williams havde forladt bandet, og at de var tæt på opløsning!!!!!!!
Jeg sad som forstenet foran fjernsynet hele dagen, og så ALT hvad der var at se - på samtlige kanaler! Det var en sorgens dag! Der gik da heller ikke lang tid før resten af bandet gik i opløsning, det vil sige der gik vel et års tid, men det var som om det hele bare gik i stå dén dag! Der sluttede en epoke!

Robbie var hurtigt på banen igen (samme sommer) med sin helt egen udgave af George Michael's "Freedom", og så var hans solokarriere ligesom skudt igang! Er der nogen der kan, så er det nemlig ham! Han kan ikke bare synge, han kan entertaine!! Og så er han jo røvhamrende lækker og sjask charmerende, og det er jo dét vi vil ha'.
I modsætning til de andre TT-medlemmer har Robbie haft succes fra dag 1 som solist - de andre har hver især forsøgt, men ingen af dem slog nogensinde rigtig igennem.
I 2006 kom så nyheden om at Take That var blevet genforenet, og en kæmpe verdenstourné var på trapperne - dog var de ikke komplette, da Robbie ikke ønskede at være med igen!
Der gik mange rygter om, hvorfor Robbie i sin tid forlod bandet - ja nogle af dem gik endda på, at han var blevet smidt ud, da han ikke "havde talent". At han og Gary Barlow ikke var særlig gode venner, var ihvertfald ikke nogen hemmelighed - de har begge udtalt sig, ikke særligt flaterende om hinanden gennem årene, så at Robbie ikke var med ved genforeningen, kom næppe som nogen stor overraskelse for nogen.

Men de andre "vendte tilbage" med stor succes - drengene var blevet voksne, og selvom jeg altid vil elske deres gamle hits, så har de nye numre ligesom bare en helt anden dybte, hvilket klæder de nu voksne "drenge". I november 2007 var min veninde og jeg så til koncert i Gigantium i Aalborg, og da vi var blevet plantet i den kæmpe store hal, var det først at det gik op for os, at NU var vi der! Lige deroppe bag scenen stod de - vores teenageidoler! Det var stort!!!

Endnu større er det, at Robbie nu - i 2010 - er tilbage i flokken! TT er genfødt, han og Gary har i den grad begravet stridsøksen, og tog lidt pis på det hele, ved at leve en musikvideo stærkt inspireret af filmen Brokeback Mountain, til nummeret "Shame".
Meget kan man sige, men det behøver man slet ikke... Robbie er tilbage i Take That,  og ikke KUN fordi JEG er megafan af ham personligt, så er han bare STJERNEN! - Og han pynter sandelig i flokken - både i lyd og billede!



søndag den 21. november 2010

My addiction; Sex and the City! ♥

Carrie: I'm looking for love. Real love. Ridiculous, inconvenient, consuming, can't-live-without-each-other love

Carrie: It's really hard to walk in a single woman's shoes -- that's why you sometimes need really special shoes!

Samantha: From my experience, honey, if he seems too good to be true—he probably is.

Carrie: I like my money right where I can see it; hanging in my closet!

Samantha: I never leave underwear at a guy's place because I never see it again.
Charlotte: What happens to it?
Samantha: Nothing; I just never go back.
Carrie: Doesn't that get a little expensive, disposing of lingerie every time you sleep with a guy?
Samantha: That's why I stopped wearing underwear on dates.
Miranda: And that's why I'm never borrowing a dress from you again.

Stanford: We all judge. That’s our hobby. Some people do arts and crafts; we judge.

Carrie: After all, seasons change, so do cities; people come into your life and people go. But it's comforting to know that the ones you love are always in your heart. And if you're very lucky, a plane ride away.

Carrie: I don't believe in e-mail. I'm an old-fashioned girl. I prefer calling and hanging up.


Charlotte: He should've mentioned her earlier.
Samantha: But not too early. I hate it when men do that. "I have a girlfriend." Calm down, I just asked if that seat was taken!

Samantha: "Honey, you know me, I don't really believe in marriage; now Botox on the other hand, that works every time."


Samantha: I've never been able to be friends with any man. Why would I? Women are for friendships, men are for fucking.

Charlotte: I don't think she's a lesbian. I think she just ran out of men.

Miranda: I'm fine... but Charlotte, maybe your "hmmm hmmm" would like an order of fries?

Samantha : I will not be judged by you or society. I will wear whatever - and blow whomever I want, as long as I can breathe and kneel!

Carrie: Let's be honest. Sometimes there is nothing harder in life than being happy for somebody else. Like lottery winners. Or extremely successful people who are 27. And then there's that hell on earth that only your closest friends can inflict on you -- the baby shower.


Carrie: It’s hard to find people who will love you no matter what. I found three of them.

Charlotte : My marriage is a fake Fendi!

Charlotte: Miranda has a son!
Samantha: Just what the world needs:
another man!!


Samantha: Okay, you want details? Okay. He's got the most perfect dick I've ever seen. Long, pink, amazing. It's dickalicious!

Miranda: Maybe it's time that I stop being so angry.
Carrie: Yeah, but what would you do with all your free time?


Samantha: I'm so sick of these people with their children. I'm telling you, they're everywhere! Sitting next to me in first class, eating at the next table at John Schu - Look at that; This place is for double cappuccinos, NOT double strollers. I'm sorry.
Miranda: Hey, no need to apologize. I wouldn't bring Brady here. Mommy needs
two hands to eat her eight-dollar cake!
Charlotte: You're not going to defend children?
Miranda: No, I don't like any children but my  own.


Big: You three know her better than anyone. You're the loves of her life... and a guy is just lucky to come in fourth.


Charlotte: Imagine, being blind and not being able to see a beautiful day like today. Can you think of anything worse?
Anthony: Stonewashed jeans and a matching jacket.


Carrie: The most important thing in life is your family. There are days you love them, and others you don't. But, in the end, they're the people you always come home to. Sometimes it's the family you're born into and sometimes it's the one you make for yourself.

Carrie: Later that day I got to thinking about relationships. There are those that open you up to something new and exotic, those that are old and familiar, those that bring up lots of questions, those that bring you somewhere unexpected, those that bring you far from where you started, and those that bring you back. But the most exciting, challenging and significant relationship of all is the one you have with yourself. And if you can find someone to love the you you love, well, that's just fabulous.

The truht is in the eyes

For første gang i mange år, er jeg SINGLE til jul...og heldigvis ikke en af dem der sidder og tuder over det - tværtimod, så er det jo med at se det positive i tingene ikk?
Det betyder jo feks. at jeg kan tillade mig at bruge en sjat penge på en herlig gave til mig selv! Og jeg ved allerede hvad det skal være....Har set den øjencreme fra Ole Henriksen, som skulle være (dokumenteret) virkelig effektiv, når man som jeg har fået lidt ekstra fuger omkring øjnene.

Den lille gule tube indeholder en såkaldt øjenpeeling, som ifølge hjemmesiden http://www.olehenriksen.com/ vil reducere mørke rande,
poser og rynker! Synes det lyder lovende og som noget jeg har
lyst til at teste på mig selv. Jeg elsker Ole H. så jeg er ret sikker
på at jeg også vil elske denne gule sag fra hans nyeste serie.

søndag den 7. november 2010

Facecrap vol. II

Andre der har problemer med deres telefon idag? Kan ikke sende sms'er ej heller ringe ud :-( Pisse træls... Så hvis i har sendt en sms til mig og jeg ikke svare, er det måske derfor eller at jeg ikke har fået den! Det er ihvertfald ikke fordi jeg er sur eller noget. :-(
- VIP wannabe....Slaaaap af!

Sidder og ser Fangerne på fortet som for 20 år siden....
- Jamen var det så ikke på tide at lette røven?

Lavede lige en 3 punkts vending i vores indkørsel. Hvorfor? ? - Jo bare fordi jeg kan Hehe.
- Øhh nå!??

Sidste nat........
- Er du døende??

Hvad er skønhed og kan den komme indefra?
- Hehe det må vi da håbe, hva?

Vil bruge søndagen på at skrive mere til batchlorren.....
- Når nu du studerer noget så fint, kunne du så ikke gøre dig umagen at lære at stave til "bachelor"?

Hmmm har vist været lidt for hård ved mig selv idag, er begyndt og bløde fra min navle:-( Ikke godt...
- Hvorfoooor??? Hvorfor skal vi andre vide det!!! Ja du har fået fjernet dinglende overskudshud fra maven, we know, men så behøver vi faktisk heller ikke flere detaljer!!!

Er i pengenød...
- Hvem er ikke det???

Puha er måske en anelse mat. Hjemme inat kl 02.30 efter 2x30 års fødselsdag, Louise vågen hele vejen hjem, falder først i søvn kl 04.00-Øv. Og så synes Lærke vi skulle vækkes kl 07.15, men hun faldt så i søvn igen. Så her sidder vi -øv øv..
- Man kunne jo lade være med, at slæbe børn på 3 og -1 med til nattesjove fester??? Hvem får lige noget ud af det, om jeg må spørge??? Men så har mor da noget til fb-statusen, det er jo herligt! NOT!

lørdag den 16. oktober 2010

Er du jydepige eller københavnertøs?

Eksil-jyden Jakob Vølver er aktuel med bogen ’Jydens håndbog til overlevelse i København’. Helt eksklusivt giver han her (læs: på kvindeguiden.dk = tyvstjålet derfra) sit bud på, hvordan tøselivet i København adskiller sig fra det jyske. Og han har muligvis fat i noget - dog vil jeg tilføje at man åbenbart kan have en snert af begge "arter" i sig - selvom man er ærke jyde! - (kan jo kun tale fra en jydes synspunkt)

Behov
Københavnertøser og jydepiger har meget forskellige behov. Det væsentligste for københavnertøsen er opmærksomhed. F.eks. at der kommer mange hits, når hun googler sit eget navn, eller at der er et stort publikum, når hun taler højt om sit sexliv i mobil i S-toget. Jydetøser er mere optaget af at farve deres hår i to forskellige farver.

Gadgets
Københavnertøser køber hvad som helst, hvis produktet kommer fra Apple og begynder med et lille i, som iPhone, iPod og iBook. Hvis Apple lancerede en højglanshvid træpind under navnet iDiot, ville den med stor sandsynlighed blive en succes i København. Jydepiger kan ikke helt se fidusen i at betale over det dobbelt for en computer, der kan det samme, og forstår ikke, hvordan københavnertøsen kan tro, at hendes Macbook gør hende unik, når alle de andre københavnertøser også har en.

Tid
I Jylland vader veninderne ind uden at banke på, og er man ikke hjemme, sætter de vand over til kaffe og smider sig i sofaen, indtil man dukker op. Uanset om man har en aftale eller ej. Det sker ikke i København. Man overskrider den travle københavnertøs' intimsfære og laver rod i hendes kalender ved bare at komme dumpende uanmeldt. Tid er københavnerens kæreste eje, og hvis man dukker uanmeldt op, stjæler man tiden uden at være blevet budt.

Kaffe
Københavnertøser evner ikke at bestille det, der i Jylland kaldes en kop kaffe. Der SKAL anvendes fremmedord som skinny, tall, leche eller latte. Jydepiger, der drager til København, bør lære, at en god kaffebestilling indeholder minimum tre særinstrukser til baristaen - altså ham der hælder kaffen op. F.eks. at bede om soyamælk, at få fjernet skummet fra latten, at få isterninger i eller tilsat fire dråber karamelessens fra 30 centimeters højde. Disse særbestillinger har i København samme signalværdi som en god T-shirt eller et visitkort og viser, hvem man er.

De kongelige
Jydepiger elsker de kongelige og eventyret, der omgiver dem. De tropper troligt op på Amalienborg Slotsplads på royale mærkedage, hvor de mødes med turister, børnehaver og andre jyder for at ønske de kongelige tillykke. Københavnertøser deler sjældent den royale fascination, og mange københavnere mener, kongehuset skal nedlægges.

Jydespotting
Københavnertøser kan spotte jyder på 100 meters afstand, uanset hvor i verden de støder på dem. Jydespotting er en adspredelse, der finder sted, når to eller flere københavnere er sammen i det offentlige rum, f.eks. på café eller i en butik. Det begynder med, at en af københavnerne peger på en person med en lurvet holdning, stærkt hængende underlæbe, et måbende udtryk og rædselsfuld påklædning og siger: "Klart en jyde ham dér, mand", hvorefter veninderne kommer med deres bud, og man til sidst spørger vedkommende, om han er jyde eller ej.

Mænd
Københavnske mænd tænder på, at jydepiger er så dejligt ukomplicerede. Desværre har mange jyske piger en tendens til at forveksle ukompliceret med brovten, og det kan nemt ødelægge et scoringsforsøg i hovedstaden. Jydepiger bør være varsomme med at drikke flere øl end københavnerfyren, selvom de sagtens kan. De bør også tabe med vilje i pool og bordfodbold. Et nederlag vil knuse den skrøbelige københavnerfyr, og hans utilstrækkelighed kan forplante sig langt ind i soveværelset, og så har vi balladen.

Indkøb
Få ting giver københavnertøsen mere tilfredsstillelse end at få andre mennesker hooked på en ret eller et spisested, som københavneren selv har ”opdaget”. Pudsigt nok ligger de bedste steder altid lige der, hvor københavneren selv bor. Feinschmeckerkøbenhavneren kører også gerne igennem hovedstaden i silende regn på en punkteret cykel for at hente byens bedste sesamfrø eller artiskok. Jydepigen synes, det er noget fis, og brænder til gengæld gerne 30 kr. af i benzin på at køre til Bilka for at spare 25 kr.

Kropssprog
En jyde er så trænet i kropssprog, at hun kan se Hammerslag uden lyd og bagefter udfylde en komplet tilstandsrapport på den viste ejendom. I København er det kun det talte ord, og mængden af dem, der gælder. At vippe lidt med øjenbrynet er ikke en sætning i København.

Tøj
Københavnertøsen er kronisk angst for at være mainstream – og dermed provinsiel – og det motiverer hende til at spendere en anseelig mængde vågne timer på at pløje sig igennem det ene tøjstativ efter det andet i Kirkens Korshær eller på loppemarkeder i nedlagte industribygninger i håbet om at finde en lækker brugt trøje, der koster cirka det samme som en knitrende ny fra H&M. Genbrugstøj er ikke noget ukendt begreb for nærrige/fattige jydepiger, og det ved københavnertøsen godt. Derfor kalder de deres genbrugstøj for "vintage" - så ved man, at det er cool.

Bolig
I København er møbler, nips og anden boligindretning næsten pr. definition in, hvis de er yt i Jylland. Da jyderne begyndte at smide kakkelbordene ud, begyndte københavnerne at slæbe dem hjem fra lossepladserne, og da krenit-køkkentøj fra 1950’erne fik dødsstødet i selv de mest forblæste provinsbyer, begyndte københavnerne at købe det som retro til overpris i genbrugsbutikker. Københavnertøsen synes, det er mere hipt at have en ukrainsk plasticlampe med blinkende gevirer hængende fra loftet end en god, funktionel lampe fra Ilva.

Hilsen
Ordet "dav" udtales i København: ”Guuuud, hvor er det godt at se dig, skønne” og følges op af en kropslig kontakt, kaldet et knus. Knuset kender jydepigen måske fra sin jyske farmor, eller når nogen kvitterer for en god gave ved at give hende et klem. I København bruges knuset som håndtryk.

torsdag den 14. oktober 2010

"Blueberrymuffin"... female, single, 31, blonde and with very bad taste!??

 

Som blogger (ja synes egentlig det er en mærkelig titel, men altså...whatever) så må man jo nogle gange lave små eksperimenter....Og det har jeg så gjort. Egentlig ligeså meget for at vise hvorfor jeg IKKE skal have mig en netdating-profil; jeg har nemlig oprettet en fake én af slagsen, for at se om der skete det som mine fordomme regnede med!?

Det gjorde der - og mere til!!!! OMG altså!

I løbet af to minutter, inden jeg overhovedet havde googlet et billede dertil, var der tre der havde skrevet - alle tre af "anden etnisk herkomst".
"Hello beautiful, are you fresh?" - ØH FRESH? og beautiful, der var endnu ikke noget billede af konkludere den "titel" ud fra!?
"I like U yeah? you like me 2?"
Da jeg så fik billede på - af en amerikansk kvinde, meget almindelig af udseende - ikke model, ikke posedame - jamen så VÆLTEDE DET IND!!!
Og som den flittige researcher jeg jo er, så vil jeg da lige tælle dem sammen, så vi kan få nogle konkrete tal på bordet her:

Antal breve på 20 timer: 136
Antal forskellige mænd der var "interesseret": 86 (forskellige)

Hvad siger I så? - Og dét univers er der seriøst nogle der har foreslået mig, at springe ud i? Ellers tak - godt jeg lytter til mig selv, det er jeg da virkelig glad for i den her sammenhæng!

Langt de fleste opfordrer til at "mødes" på msn, sms eller ligefrem tale i telefonen - og jeg fik ikke mindre end 11 forskellige mobilnumre, uden at have svaret tilbage på én eneste af beskederne på profilen!??
En negermand der kalder sig selv "MVP", skrev feks. følgende: "hej hvad siger du til en veludruset mørk kølle??"
Eller "Diablo Latino" - der skriver om alle sine fremtidsplaner, om at vi er gift og lige vil sikre sig at jeg kan lave mad.
Eller pæredanske "PølseRazz" der charmer med en besked som denne: "jeg har fået en dom på lidt over 1 år, så regner med at blive indkaldt til afsoning i løbet af næste måneds tid, da man må tage konsekvensen af sine handlinger. Men derfor jeg bare går og hygger mig med lidt ekstra ferie indtil da, så måske har du lyst til at mødes. Jeg er ellers rolig og tilforladelig." - Han skal da nok finde en kæreste hva?

Ét er det de skriver, men noget andet er deres billeder! Hold kæft hvor findes der dog mange utiltrækkende mænd i Danmark - både danske og tilflyttere! Det er da helt utroligt! Måske man skulle gøre sig umage i det mindste, hvis man VIRKELIG gerne vil finde "den eneste ene" på den måde - at få lagt et ordentligt billede på af sig selv! Jeg deler én af dem med Jer - og tilføjer hans besked: "Flot fyr søger flot tøs til frækt og evigt samvær"  -den "flotte fyr" er vel at mærke ham her:
Jeg synes det er utroligt - og mest af alt sørgeligt! Tænk hvor mange "stakler" der sidder derude og gør sig selv til grin på den måde. Man må jo formode, at det er ganske normal adfærd for dem, og det er dét der er sørgeligt! Jeg ved godt der er mange der mødes gennem netdating, men det er mig stadig en gåde hvordan!? Hvis man bliver "overfaldet" på denne måde de første 24 timer i den "verden", så har man da allerede fået NOK, vil jeg mene! Jeg er ihvertfald IKKE blevet overbevist, og står fast på min holdning til sådanne forums! Jeg finder det meget sølle og klamt!
Men smag og behag da......

Det skal retfærdigvis siges, at der mellem de 136 var én "normal" fyr - en der ikke lagde ud med penisstørrelse, mobilnummer eller opfordringer til "noget frækt". SÅ de FINDES - men der er eddermame langt imellem, når han bare i MIN "sag" er den eneste der får stemplet "OK".


Facecrap!?

Ja, jeg er storforbruger af Facebook - and I'm not ashamed at all!
Men Guud hvor jeg nogle gange korser mig over folks dumme statusopdateringer! Halleluja for "skjul"-knappen....
                                 

Så skal der kokkereres i aften. Tror jeg vil overraske fruen med lækkert mad. Det kan måske endda blive gengældt senere på aftenen. *sf*
Hvorfor tror mænd at det er noget særligt, når de bevæger sig ud i køkkenet. Som om vi andre får belønninger når vi står der! No diamonds yet!? Hmpff!

Åh mandag. Tror jeg hopper over flere af dem i denne uge.
- Øh er det bare mig, eller ER der kun én mandag i ugen? Meget speciel kalenderføring der!

Er spændt på hvilken dag der bliver idag. Håber det bliver en af de gode af slagsen.
- Mon ikke de fleste håber på det, hver morgen!?

Så er der bagt 54 boller og lavet 30 mini-pizza'er til Emil's kommende fødselsdag - så mangler bare 50 boller, 48 mini-pizza'er, 80 pølsehorn og en kagemand....
- Jamen det var da utroligt. Og han bliver kun 1 år!!!??? Hold da op! Desperate housewife!

Har en bækkenløsning meget billig til salg. Giv et bud.
- Tak for anatomi-tilbud!

Dagen startet med at sove 2 t. og 30 min. over!! UPS!! Men ellers god dag til jer alle!
- Og alligevel ville du lige dele det med dine fb-venner INDEN du skyndte dig på arbejde? Flot!

Jeg har en hemlighed, men må ikke sige den til nogen endnu og det er da pisse træls! Især fordi den er pisse god ;D
- Jamen så hold dog din kæft!!!! Vi gider ikke spørge HVAD det er, du siger jo det er en hemmelighed!


Gad vide hvad jeg skal få aftenen til at gå med nu jeg er alene hjemme. Nogen forslag???
- Uha ja, det er sørme svært at have en HEL aften helt for sig selv. Hvad skal man dog gøre.....NYD DET DOG!

Hold nu kæft en hård nat, det har været den hårdeste med børn indtil nu:-(. Jeg startede kl 16 med opkast/og var bare elendig. Kl 20 startede Lærke, tilkaldte mormor til hjælp og heldigvis da, for kl 03.00 startede Louise med opkast og bæ. Puha en rigtig hård omgang....
- Ja puha da hvor vi synes det er charmerende at høre om hele familiens maveindhold!!

Ønsker fremgang og ikke tilbagefald
- Kun idioter ønsker tilbagefald. Come on altså!!!

‎93-49=44
- Wauw, du kan regne!?

Har lært to nye ordsprog her til morgen: Mus fiser ikke som hest uden røv revner! OG: jeg gør hvad jeg kan, sagde myggen og tissede i søen! Godt med kvikke børn der kan holde ens hjerne frisk fra morgenen af;O)
- Ja de er sørme kvikke de børn hva? Eller også vrøvler de bare af træthed! Måske er det bare min egen barnløshed der gør, at jeg virkelig ikke kan se det sjove i det?

Så fik jeg mine tattos :-) Avs det gjorde sgu da lidt ondt :0)
- Ej det var da mærkeligt? Troede da de blev slikket på af killinger!??

Ønsker kronprinsparret tillykke med at de skal have tvillinger til januar :-)))
- Nøøøj er du venner med dem - tror du nu de ser din lykønsknng på din status? Mon ikke du skule sende et god gammeldaws telegram for en sikkerhedsskyld?

fredag den 8. oktober 2010

The man of my dreams....


Sidste sommer var jeg forelsket - dybt forelsket i en falsk virkelighed! For udadtil virkede alting jo herligt og skønt, men indeni vidste jeg faktisk godt, at han ikke var den rette. Allerede efter en uge, var der ting som irriterede mig grænseløst, og i en sådan grad, at jeg vidste at det var ting der lå så dybt forplantet i ham, at det ikke var til at ændre....men jeg var inviteret til bryllup i september og ville for alt i verden ikke komme alene....30 år og alene til bryllup, hvor nederen er det ikk lige? (det viste sig så senere at jeg skulle komme til at ønske, at jeg rent faktisk havde været alene til det bryllup!!! men whatever!)

Og i virkeligheden var jeg mere forelsket i forelskelsen, end i personen - og det er jo ikke holdbart i længden, men jeg lod mig nøje! * Note to self: Du skal aldrig lade dig nøje igen! - Men ham som jeg inderst inde drømte om, kunne aldrig blive min! Jeg var nemlig forelsket i en afsat mand...ikke gift, men samboende med en kvinde, som ovenikøbet var mor til hans barn! Men jeg var ramt!!!

Lad os kalde ham K.

K skilte sig HELT ud, i forhold til hvad jeg ellers var faldet for før i tiden. Jeg har i mange år, ja helt tilbage fra folkeskolen, været vild med fyre der var yngre end mig, bare et år eller to yngre - men yngre. Min mest "memorable" frække oplevelse, var med en fyr der hed Simon (ja det hedder han skam stadig) som var 4 år yngre end mig - bestemt kun af alder, ikke af erfaring tydede det på ;-)

Nå men tilbage til K, som jeg arbejdede sammen med, og havde gjort det et års tid, da det pludselig en dag midt på fortovet i forårssolen gik op for mig, at jeg faktisk var VILD med manden! Han tændte bare noget i mig - han havde den fedeste humor og hver eneste dag elskede jeg at tage på arbejde, kun for at gå og råflirte med ham - for det gjorde vi i stor stil! Jeg var HELT væk - elskede at han altid kunne få mig til at smile og grine og føle mig godt tilpas - og ønsket! Det var den følelse han fik frem i mig, at jeg var ønsket!
Og når jeg kalder ham mand istedet for fyr, så er det fordi han var/er 15 år ældre end mig! Alder er jo bare et tal, har jeg altid sagt, og det mener jeg virkelig - vi er ikke ældre end vi føler os, og er man ung af sind, så er man nærmest evigt ung, mener jeg.

K var ikke bare ældre, han var også far til en søn på 7, og jeg havde aldrig tidligere forelsket mig i familiefædre! Og så havde han skæg - og helt sikkert også hår på brystet, men mest af alt var han i besiddelse af noget ubeskriveligt; han behøvede bare kigge på mig, så var jeg solgt!

I april sidste år var vi så til en lille fest for vores afdeling, og efter spisning på en Kineserrestaurant her i byen, tog vi hjem og festede og hyggede hos en kollega. Alle var i festhumør - og jeg var i den 7. himmel! Fik mig plantet, og var ved at glide af stolen da K kom og plantede sig ved siden af mig! Dååååne!
Da han på et tidspunkt var på toilettet kom butikkens lille klæber og smækkede sin deforme bagdel ned på hans tomme stol, og jeg måtte helt panisk finde på noget, for at få hende væk! K skulle bare tilbage på den plads - om jeg så skulle kaste klæberen ud af vinduet! Jeg fik hende lokket væk og min flirt kom tilbage...og flirtede videre. - Åh hvem kender ikke den følelse indeni, når bare en lille bitte finger eller albue strejfer personen - eller bedre endnu, når han strejfer dig? Vi "strejfede" enormt meget den aften - lange, lækre strejf!

Da vi langt ud på natten skulle ind til byen, besluttede vi os for at gå....K og jeg gik et stykke bagved alle de andre, og pludselig ud af det blå tog man min hånd - og holdt ved den....længe. Jeg kiggede op på ham og sommerfuglene i min mave var ellevilde! Fy for dælen en rutchebanetur de tog - men af den vidunderlige slags. At gå der, alene i forårsnatten, uden helt at være alene - velvidende at manden var "en andens" og at butikkens største sladdergås gik i flokken foran, det gjorde kun det hele endnu mere vildt!
Da vi kom ind til byen, skulle han pludselig hjem....Tror faktisk han var bange for hvad der kunne ske, hvis ikke han tog hjem "i tide", og mens han råbte farvel til de andre, fik jeg den varmeste krammer og et kys i øret med et "vi ses - og pas nu på dig selv".....Jeg kunne TUDE! Jeg hadede den ko han tog hjem til, tanken om at han skulle kravle under en dyne i en kold dobbeltseng, hvor HUN lå i den anden side! At han skulle stå op næste dag for at spille fodbold med sin søn, mens hun lavede mad til dem - for sådan en type er hun nemlig, kogekone-typen!

Jeg hadede at han ikke bare kunne blive min uden besvær - men det ville han jo aldrig kunne, for der ville altid være "en bagage", og med et barn følger en eks!
Men tilbage på arbejde ugen efter fortsatte vores vilde flirten og dejlige bemærkninger, ingen af os lagde skjul på, at der "var noget" imellem os - det var der jo ikke fysisk, men gnisten var der altid....og det fortsatte selvom jeg fik en kæreste, for som sagt vidste jeg jo hurtigt, at han kun var "til leje" for en kort periode - K derimod drømmer jeg stadig om den dag i dag - det er over et halvt år siden jeg sidst har set ham - men det er ham jeg drømmer om, når jeg drømmer!

Den anden dag sad jeg og så billeder på facebook - en af mine venners søn havde været til barnedåb, og hans kæreste havde lagt billeder ud derfra....så af kedsomhed lurede jeg og pludselig stoppede mit hjerte! Der var han, MIN K - ved siden af hende, bænket pænt ved bordet, og altså gæst ved præcis samme barnedåb! Jeg sad seriøst bare og gloede ham dybt i øjnene, inden jeg højreklikkede på billedet og gemte det på min computer ;-) (selvfølgelig)

Drømme har man heldigvis lov at have - og eftersom jeg er ret godt tilfreds med bare at være mig, alene og single, så er det jo stadig rart at have en at drømme om....Han smider ikke sine sure sokker og underhylere rundt omkring, eller lader sine skægstubbe ligge i vasken på badeværelset. Han lader slet ikke lokumsbrættet stå åbent (uhf!) eller æder mig ud af huset......Han gør kun alle de rigtige ting - fordi han er en drøm! ;-)

Are there some women put in the world just to make you feel bad about yourself?

...spørger Carrie i et afsnit af Sex and The City, og jeg er ret sikker på, at svaret er JA!
Jeg kan ihvertfald hurtigt komme i tanke om et par stykker, der kan få det værste frem i mig, bare ved tanken om, at de er som de er! - Og derfor kommer her nu en kvindehadeliste:

1# Kvinder der altid skal sætte sig selv i centrum!
2# Kvinder der lige smækker en othellolagkage sammen til at tage med i tilfælde af at "fruen i huset" der holder fødselsdag, ikke selv kan finde ud af at bage ordentlige kager!
3# Kvinder der tror man knalder både deres mand og deres papsøn - mens man kommer sammen med deres bror vel at mærke! - Ja for man kan jo bare ikke få familie nok!!!
4# kvinder der siger "det ved du ikke noget om, du har jo ingen børn" - og laver øjne imens!
5# Kvinder der tror de er så meget bedre end alle andre - til ALT!
6# Kvinder der taler ned til én!!!
7# Kvinder der ikke kan tåle, at man har andre veninder end dem!
8# Kvinder der kan vende enhver situation til, at det er synd for dem!
9# Kvinder der indretter deres søns/brors lejlighed og hjernevasker ham til at sådan SKAL det være!
10# Kvinder der spreder lede, usande rygter om én, uden man har den mindste chance for at forsvare sig/modbevise. Man ER dømt!!!
11# Kvinder der tror at alle elsker deres blege avl!
12# Kvinder der slår dyr!!! og låser dem ude på badeværelset!!!
13# Kvinder der går uden bh offentligt! (med hår under armene - jo, den er sikker hver gang!!!)
14# Kvinder der altid tror at det de har er så meget bedre end det du nogensinde får!
15# Kvinder der er gift med ham man drømmer om!!! :'(
16# Kvinder der tror man vil stjæle deres mænd, bare fordi man er single!
17# Kvinder der er falske!
- Ja der findes mange flere, men nu skal denne blog jo ikke kun handle om hadelister.....!!!