Er du jydepige eller københavnertøs?

Eksil-jyden Jakob Vølver er aktuel med bogen ’Jydens håndbog til overlevelse i København’. Helt eksklusivt giver han her (læs: på kvindeguiden.dk = tyvstjålet derfra) sit bud på, hvordan tøselivet i København adskiller sig fra det jyske. Og han har muligvis fat i noget - dog vil jeg tilføje at man åbenbart kan have en snert af begge "arter" i sig - selvom man er ærke jyde! - (kan jo kun tale fra en jydes synspunkt)

Behov
Københavnertøser og jydepiger har meget forskellige behov. Det væsentligste for københavnertøsen er opmærksomhed. F.eks. at der kommer mange hits, når hun googler sit eget navn, eller at der er et stort publikum, når hun taler højt om sit sexliv i mobil i S-toget. Jydetøser er mere optaget af at farve deres hår i to forskellige farver.

Gadgets
Københavnertøser køber hvad som helst, hvis produktet kommer fra Apple og begynder med et lille i, som iPhone, iPod og iBook. Hvis Apple lancerede en højglanshvid træpind under navnet iDiot, ville den med stor sandsynlighed blive en succes i København. Jydepiger kan ikke helt se fidusen i at betale over det dobbelt for en computer, der kan det samme, og forstår ikke, hvordan københavnertøsen kan tro, at hendes Macbook gør hende unik, når alle de andre københavnertøser også har en.

Tid
I Jylland vader veninderne ind uden at banke på, og er man ikke hjemme, sætter de vand over til kaffe og smider sig i sofaen, indtil man dukker op. Uanset om man har en aftale eller ej. Det sker ikke i København. Man overskrider den travle københavnertøs' intimsfære og laver rod i hendes kalender ved bare at komme dumpende uanmeldt. Tid er københavnerens kæreste eje, og hvis man dukker uanmeldt op, stjæler man tiden uden at være blevet budt.

Kaffe
Københavnertøser evner ikke at bestille det, der i Jylland kaldes en kop kaffe. Der SKAL anvendes fremmedord som skinny, tall, leche eller latte. Jydepiger, der drager til København, bør lære, at en god kaffebestilling indeholder minimum tre særinstrukser til baristaen - altså ham der hælder kaffen op. F.eks. at bede om soyamælk, at få fjernet skummet fra latten, at få isterninger i eller tilsat fire dråber karamelessens fra 30 centimeters højde. Disse særbestillinger har i København samme signalværdi som en god T-shirt eller et visitkort og viser, hvem man er.

De kongelige
Jydepiger elsker de kongelige og eventyret, der omgiver dem. De tropper troligt op på Amalienborg Slotsplads på royale mærkedage, hvor de mødes med turister, børnehaver og andre jyder for at ønske de kongelige tillykke. Københavnertøser deler sjældent den royale fascination, og mange københavnere mener, kongehuset skal nedlægges.

Jydespotting
Københavnertøser kan spotte jyder på 100 meters afstand, uanset hvor i verden de støder på dem. Jydespotting er en adspredelse, der finder sted, når to eller flere københavnere er sammen i det offentlige rum, f.eks. på café eller i en butik. Det begynder med, at en af københavnerne peger på en person med en lurvet holdning, stærkt hængende underlæbe, et måbende udtryk og rædselsfuld påklædning og siger: "Klart en jyde ham dér, mand", hvorefter veninderne kommer med deres bud, og man til sidst spørger vedkommende, om han er jyde eller ej.

Mænd
Københavnske mænd tænder på, at jydepiger er så dejligt ukomplicerede. Desværre har mange jyske piger en tendens til at forveksle ukompliceret med brovten, og det kan nemt ødelægge et scoringsforsøg i hovedstaden. Jydepiger bør være varsomme med at drikke flere øl end københavnerfyren, selvom de sagtens kan. De bør også tabe med vilje i pool og bordfodbold. Et nederlag vil knuse den skrøbelige københavnerfyr, og hans utilstrækkelighed kan forplante sig langt ind i soveværelset, og så har vi balladen.

Indkøb
Få ting giver københavnertøsen mere tilfredsstillelse end at få andre mennesker hooked på en ret eller et spisested, som københavneren selv har ”opdaget”. Pudsigt nok ligger de bedste steder altid lige der, hvor københavneren selv bor. Feinschmeckerkøbenhavneren kører også gerne igennem hovedstaden i silende regn på en punkteret cykel for at hente byens bedste sesamfrø eller artiskok. Jydepigen synes, det er noget fis, og brænder til gengæld gerne 30 kr. af i benzin på at køre til Bilka for at spare 25 kr.

Kropssprog
En jyde er så trænet i kropssprog, at hun kan se Hammerslag uden lyd og bagefter udfylde en komplet tilstandsrapport på den viste ejendom. I København er det kun det talte ord, og mængden af dem, der gælder. At vippe lidt med øjenbrynet er ikke en sætning i København.

Tøj
Københavnertøsen er kronisk angst for at være mainstream – og dermed provinsiel – og det motiverer hende til at spendere en anseelig mængde vågne timer på at pløje sig igennem det ene tøjstativ efter det andet i Kirkens Korshær eller på loppemarkeder i nedlagte industribygninger i håbet om at finde en lækker brugt trøje, der koster cirka det samme som en knitrende ny fra H&M. Genbrugstøj er ikke noget ukendt begreb for nærrige/fattige jydepiger, og det ved københavnertøsen godt. Derfor kalder de deres genbrugstøj for "vintage" - så ved man, at det er cool.

Bolig
I København er møbler, nips og anden boligindretning næsten pr. definition in, hvis de er yt i Jylland. Da jyderne begyndte at smide kakkelbordene ud, begyndte københavnerne at slæbe dem hjem fra lossepladserne, og da krenit-køkkentøj fra 1950’erne fik dødsstødet i selv de mest forblæste provinsbyer, begyndte københavnerne at købe det som retro til overpris i genbrugsbutikker. Københavnertøsen synes, det er mere hipt at have en ukrainsk plasticlampe med blinkende gevirer hængende fra loftet end en god, funktionel lampe fra Ilva.

Hilsen
Ordet "dav" udtales i København: ”Guuuud, hvor er det godt at se dig, skønne” og følges op af en kropslig kontakt, kaldet et knus. Knuset kender jydepigen måske fra sin jyske farmor, eller når nogen kvitterer for en god gave ved at give hende et klem. I København bruges knuset som håndtryk.