Alarmklokker og nærige mænd! LØB!!!

Selvfølgelig skal alting ikke gøres op i kroner og ører, men det er bare ikke sjovt at være sammen med en nøjeregnende fætter, der hele tiden holder styr på hvem der lagde ud for hvad - eller værre endnu, at han lader dig betale og helt lader som ingenting!

Sådan en har jeg været kæreste med!

Jeg burde jo have hørt alarmklokkerne, da vi på første date sad på restauranten og lige havde bedt om regningen, og han begyndte at fable om at "det er så sådan og sådan for din bøf og ....." jeg valgte bare at ignorere det - både hans bemærkning og alarmklokkerne. Men så kunne jeg fandme lære det!
LYT ALTID TIL ALARMKLOKKERNE!!!For det var jo bare starten. Senere samme aften lod han MIG betale for biograf biletter, med en bemærkning om at "så passede det vist meget godt" - gu gjorde det ej! HAN havde inviteret mig ud - ergo betaler HAN hele aftenen. Sådan er det bare, det er en uskreven regel, og det ved alle!
Det fortsatte jo selvfølgelig sådan fremover....Han ÅD glad og gerne rub og stub når jeg inviterede på aftensmad - ja han lagde faktisk aldrig bestikket fra sig (man kan jo drikke bagefter) Om jeg så serverede en hel balje suppe til en ugens forbrug, så kan jeg uden at overdrive sige, at han ville æde til gryden var tom! - Ja ja bevares, rart at han kunne lide den mad man lavede, men helt ærligt, det er bare ikke charmerende at se på! Og jeg laver altid mere end nok, når jeg laver mad, for det er jo rart at have til to dage engang imellem, eller til at tage med på arbejde dagen efter - det blev der ikke noget af med ham i huset. Han tømte alle fade! - Og bebrejdede mig at jeg ikke bare tog noget fra ude i køkkenet inden serveringen, hvis jeg absolut skulle gemme noget!!!

Når så han - de få gange det skete- bød på mad, så stod menuen på én enkelt tørstegt kyllingefilet med en halv rød perberfrugt skårt i strimler, og stegt på den tørre pande! Bon appetit! - Første gang spurgte jeg om ikke kartoflerne var færdige, og gik faktisk ud og kiggede i ovenen, men der var ingen kartofler, og intet andet tilbehør! Kylling og peberfrugt var HELE menuen! Portionsanrettet naturligvis!
Til daglig spiste han altid pasta med tomatsauce - og skulle han rigtig flotte sig, feks. i weekenderne blev det til kødsauce - og det fortalte han uden skrubler! Jeg undrer mig stadig over hvordan maven er indrettet så smart, at den kan finde ud af det, når man nogle dage nøjes med et måltid der knap og nap kan mætte en gråspurv og andre dage et måltid der ville gøre en voksen hanløve misundelig!?

Nåh ja det var jo så bare madområdet - men han var nærig på ALLE områder, undtagen med sine "følelser" - dem gav han den tilgengæld fuld gas med! - Og det er faktisk ikke særlig charmerende at stå midt i opvasken en uge efter første date, og få at vide at han elsker én overalt på jorden, og at man skal føde hans børn og i øvrigt være hans kone - med kirkebryllup og det hele! (og en bemærkning om at det jo er pigens forældre der betaler brylluppet!) Det passer sig bare ikke! Ingen elsker nogen efter en uge - jo måske et kæledyr eller et nyfødt barn (hvis man vel at mærke selv er forældre til en af delene) men fandme ikke en ny kæreste. Man kender jo ikke engang hinanden efter en uge!

VS.

It's really hard to walk in a single woman's shoes - that's why you sometimes need really special shoes...

Nogle af de sko jeg husker bedst fra min barndom, er mine knaldgrønne træsko! Jeg elskede grønt....Klar, prangende græsgrøn!!! Og min mor syede endda gamacher til mig i selvsamme grønne farve - I looooved it! Siden blev jeg vild med alle mulige pangfarver - som voksen dog kun som tilbehør til det trofaste sorte. Eftersom det her jo ikke er nogen fashionblog - Gud forbyde det - så skal det nu ikke afholde mig fra at smide et par billeder ind her, af de smukkeste Christian Louboutin stiletter - to af parrene endda i den smukke knaldgrønne farve. De er jo ikke til at stå for, som de skinner og glitrer i øjnene, så dem synes jeg alligevel jeg ville dele her.

Louboutins er netop tidens hotteste sko, med deres karakteristiske røde såler. De har overgået Manolo Blahnik, som ellers fik kæmpe succes pga. Sex and the city, hvor Carrie jo har en stor svaghed for netop det mærke. Hvem husker ikke da hun er ved at blive smidt ud af sin lejlighed, og hun i skobutikken med Miranda siger: "I've spent $40.000 on shoes and I have no place to live. I will literally be the old woman who lived in her shoes".
Det beløb kan man også hurtigt komme op på, hvis man får samme "svaghed" for Christian Louboutin. Prisen for sådan et par ligger omkring 4700 kr. - hvilket dog ikke afskrækker celebrities som Gwyneth Paltrow og Eva Longoria, eller vores egne danske Louboutin-fans, Baronesse Caroline Fleming og Kronprinsesse Mary..... Men man må jo også formode at de har råd til at have en sådan fetich.

Jeg nøjes med at drømme...det har man jo heldigvis lov til - og det er ganske gratis! :)

"It's really hard to walk in a single woman's shoes

- that's why you sometimes need really special shoes...."

(Carrie Bradshaw)

A good book on the shelf is a friend that turns it's back on you and remain a friend!

Jeg elsker bøger.....tynde bøger, tykke bøger, sjove bøger og nu også krimier!

Jeg troede aldrig jeg skulle læse en krimi, men heldigvis hjalp min skønne veninde mig på andre tanker, og nærmest "tvang mig" til at læse Stieg Larssons Trilogi om Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander... Jeg startede med mistro og gad næsten ikke, men tænkte "Okay jeg giver den da en chance" - og så startede jeg på den første "Mænd der hader kvinder"...og så var jeg ellers solgt!!! Jeg kunne dårligt lægge den fra mig igen, og var som tryllebundet når jeg læste. Jeg lukkede totalt af for omverdenen, og levede mig fuldstændig ind i det spændende univers, i jagten på den forsvundne Harriet Vanger.

Og så kunne jeg ikke få nok - så de næste to i rækken "Pigen der legede med ilden" og "Luftkastellet der blev sprængt"  blev bestilt hos selv samme veninde, og læst på rekordtid - ja rekordtid for mig! Jeg har aldrig tidligere læst så store og tykke bøger på så kort tid! Men de fulgte mig over alt...sad jeg i bussen på min langfart mellem Nordjylland og Midtjylland, så sad jeg med næsen i en bog. Sad jeg i vaskehuset og ventede på at mit tøj blev vasket, så sad jeg med næsen i en bog... Lisbeth Salander blev simpelthen min nye veninde :)

Siden jeg læste de allersidste linjer i "Luftkastellet der blev sprængt" tilbage i januar måned, har jeg haft total læseblokering! Jeg forsøgte med flere forskellige bøger, men de kunne bare ikke fange mig. Det var som om jeg havde opgivet dem på forhånd, for nu havde jeg jo læst det bedste af det bedste, creme de la creme - intet kunne overgå historien om Lisbeth Salander.

Det skulle blive min kære veninde der igen fik mig igang med læsningen, da hun kom med den herlige "Charlie Hotel Oscar Kilo" af Maise Njor og Camilla Stockmann, til mig. Den skulle jeg simpelthen have - for hun ved jo jeg elsker sjove bøger, og det var mig der i sin tid introducerede hende for de damer Njor og Stockmann, med deres første bestseller "Michael Laudrups tænder", som vi begge har grædt os af grin igennem! Og jeg skal love for at min læselyst vendte tilbage....måske fordi det her var en helt anden genre end Stieg Larsson-bøgerne, så jeg sad ikke og sammenlignede og forventede Salander-underholdning.

Underholdning fik jeg dog - synes de er fantastiske, og selvom "Charlie Hotel Oscar Kilo" smider noget mere alvorlige og tunge emner på bordet, end "Michael Laudrups tænder" så er den stadig skrevet på en måde så man både får holdt gang i mavemusklerne og tårekanalerne....både af grin og gråd!

Næste store sag jeg skal igang med, er Lars Kepler romanen "Hypnotisøren", som af medierne er blevet spået ligeså stor succes som Salander-bøgerne, men dog ikke heeeelt lever op til det lovede, ifølge min veninde - og hun er altså min bedste boganmelder! Men jeg giver den dog en chance alligevel.....Mens jeg venter på at Stieg Larsson's familie og hans kæreste når til enighed, og får udgivet 4'eren om Blomkvist og Salander - for den ER skrevet, det er kun en arve-fight der tilbageholder alle os "fans" fra at få næsen i den!

Slut dog fred svenskere - I kan jo bare dele i porten!