Jeg elsker bøger.....tynde bøger, tykke bøger, sjove bøger og nu også krimier!
Jeg troede aldrig jeg skulle læse en krimi, men heldigvis hjalp min skønne veninde mig på andre tanker, og nærmest "tvang mig" til at læse Stieg Larssons Trilogi om Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander... Jeg startede med mistro og gad næsten ikke, men tænkte "Okay jeg giver den da en chance" - og så startede jeg på den første "Mænd der hader kvinder"...og så var jeg ellers solgt!!! Jeg kunne dårligt lægge den fra mig igen, og var som tryllebundet når jeg læste. Jeg lukkede totalt af for omverdenen, og levede mig fuldstændig ind i det spændende univers, i jagten på den forsvundne Harriet Vanger.
Og så kunne jeg ikke få nok - så de næste to i rækken "Pigen der legede med ilden" og "Luftkastellet der blev sprængt" blev bestilt hos selv samme veninde, og læst på rekordtid - ja rekordtid for mig! Jeg har aldrig tidligere læst så store og tykke bøger på så kort tid! Men de fulgte mig over alt...sad jeg i bussen på min langfart mellem Nordjylland og Midtjylland, så sad jeg med næsen i en bog. Sad jeg i vaskehuset og ventede på at mit tøj blev vasket, så sad jeg med næsen i en bog... Lisbeth Salander blev simpelthen min nye veninde :)
Siden jeg læste de allersidste linjer i "Luftkastellet der blev sprængt" tilbage i januar måned, har jeg haft total læseblokering! Jeg forsøgte med flere forskellige bøger, men de kunne bare ikke fange mig. Det var som om jeg havde opgivet dem på forhånd, for nu havde jeg jo læst det bedste af det bedste, creme de la creme - intet kunne overgå historien om Lisbeth Salander.
Det skulle blive min kære veninde der igen fik mig igang med læsningen, da hun kom med den herlige "Charlie Hotel Oscar Kilo" af Maise Njor og Camilla Stockmann, til mig. Den skulle jeg simpelthen have - for hun ved jo jeg elsker sjove bøger, og det var mig der i sin tid introducerede hende for de damer Njor og Stockmann, med deres første bestseller "Michael Laudrups tænder", som vi begge har grædt os af grin igennem! Og jeg skal love for at min læselyst vendte tilbage....måske fordi det her var en helt anden genre end Stieg Larsson-bøgerne, så jeg sad ikke og sammenlignede og forventede Salander-underholdning.
Underholdning fik jeg dog - synes de er fantastiske, og selvom "Charlie Hotel Oscar Kilo" smider noget mere alvorlige og tunge emner på bordet, end "Michael Laudrups tænder" så er den stadig skrevet på en måde så man både får holdt gang i mavemusklerne og tårekanalerne....både af grin og gråd!
Næste store sag jeg skal igang med, er Lars Kepler romanen "Hypnotisøren", som af medierne er blevet spået ligeså stor succes som Salander-bøgerne, men dog ikke heeeelt lever op til det lovede, ifølge min veninde - og hun er altså min bedste boganmelder! Men jeg giver den dog en chance alligevel.....Mens jeg venter på at Stieg Larsson's familie og hans kæreste når til enighed, og får udgivet 4'eren om Blomkvist og Salander - for den ER skrevet, det er kun en arve-fight der tilbageholder alle os "fans" fra at få næsen i den!
Slut dog fred svenskere - I kan jo bare dele i porten!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar