I sommer fik jeg en sms - en forsinket Sankt Hans-sms med en fuld heks der var fløjet ind i et træ. Afsenderen var en gut fra en by jeg engang boede i - ude på Lars Tyndskids mark, det man kalder udkants-Danmark. Jeg så meget til ham dengang jeg boede der, for han var en af min daværende kærestes venner, og tilmed vores genbo. Flink mand i starten af 40'erne, single, stille og rolig og umiddelbart fornuftig og almindeligt begavet.
Jeg havde på det her tidspunkt (i sommer) ikke set ham live siden 2008, men jeg svarede på sms'en og sådan startede en længere samtale om alt muligt - lige fra tidl. knoldesparkere i bondebyen til sjove bynavne, TV-programmer, vitser og sådan noget. Ganske harmløse samtaler. Hyggeligt nok - og hvorfor ikke? Det var ikke noget med lumre bemærkninger eller frække ideer - just friendly talk!
En dag kom vi til at "tale" om ferie - fordi ham her gutten skulle til at starte sine 3 uger et par dage senere. Jeg spurgte om han skulle ud at rejse - det skulle han ikke. Han skulle bare holde fri, tage en dag af gangen, og måske rundt og se lidt i det ganske land. Så skrev jeg - ikke heeeelt velovervejet, men faktisk velmenende (men også i et nærmest desperat forsøg på, bare at opleve
lidt kulturelt denne sommer) - at hvis han havde planer om at køre en tur forbi Egeskov Slot, så ville jeg da godt med! - Den opfordring tog han til sig, og aftalen blev, at vi lige kunne skrives ved, når vi så hvad den gode Peter Tanev havde i ærmet mht. sommervejret.
Denne onsdag midt i juli, havde vejrmanden spået sol og sommer på landkortet, og vi tog hans ord for gode varer, og aftalte at drage afsted mod Fyn fra morgenstunden. Klokken 8:00 onsdag morgen, ville jeg blive hentet - og da det var aftalt begyndte panikken at brede sig!
Okay, han synes faktisk det var en god idé at drage til eventyrslot med tidligere nabo? Ja ja, så længe han ikke havde andre tanker, så var det jo også fint nok. For fra min side, var tanken ganske harmløs - selvom jeg kom til at sige til min veninde, at man jo altid kunne "
nappe en tur, hvis chancen bød sig" (læs; sex) - Altså dér taler vi virkelig om at være "sindssyg i gerningsøjeblikket" - for jeg har
aldrig haft den mindste liderlighed efter denne mandsperson. Lad os bare kalde ham A. Men sætningen fløj ud af mig, og straks efter følte jeg en voldsom skam over mig selv. For sikken tanke!
Tirsdag aften gik den store tøjkrise så igang - ikke på nogen normal måde, for nøgleordet for Egeskovs-påklædningen var "Ikke nedringet/på nogen måde med syn til noget som helst" - faktisk ret svært, når man samtidig er sådan en der sveder bare ved tanken om, at temperaturen kommer over de 20 grader.
Nå men jeg prøvede adskillige sæt tøj, fotograferede mig selv forfra, bagfra og fra siden som en rigtig fashionista, for at være HELT sikker på, at det ikke på nogen som helst måde var nedringet, eller at røven kom i ramme på helt den forkerte måde.
Næste morgen klokken 7:50 kom sms'en (I KNEW it!) "
Er frøkenen klar til afgang? Jeg er her nu" (altså bare ordvalget, ikk?) For fanden altså! Det er bare overhovedet ikke i orden at komme 10 minutter for tidligt
så tidligt på dagen. Godt nok havde jeg været oppe i så god tid, at jeg VAR færdig og klar til afgang, men alligevel. Det er bare dårlig stil.
Jeg trådte ud af døren og nikkede smilende over til A i bilen, mens jeg bevægede mig derover. Allerede dér var mine fødder iskolde. For der blev jeg pludselig konfronteret med, hvordan han egentlig så ud.
Han er ikke nogen grim-grim mand, han er bare en kikset mand, med det klassiske jeg-er-ret-nørdet-og-ser-porno-på-nettet-look! (hvordan kunne jeg egentlig have fortrængt det??)
Altså den der type polo t-shirt, som ikke er en
rigtig polo - men i den mere slaskede udgave, hvor de tre knapper er erstattet af lynlås med dinglende dims til at lyne op og ned med. Forvaskede (og for store) Wrangler "bowser" med hængerøv, fordi tegnebogen da selvfølgelig skal være i baglommen på den helt forkerte og lidt for tunge måde. Alt for sirligt pudsede og snørrede Ecco sko, og en kæk solbrille som når motoren slukkes ved destinationens mål, udskiftes med de rigtige briller, der i mellemtiden har lagt sirligt i etuiet og ventet i det (låste?) handskerum - ved siden af det lille digitalkamera i lynlås-plastikpose. Ikke at forglemme de lange, lange sorte hår der væltede op ved lynlåsen på "poloen", og de ligeså lange og sorte der hang på hans arme. Jamen de kunne flettes! - Ja jeg fik vist alle detaljer med, for jeg havde jo god tid til at sidde og se dem ud af øjenkrogen bag min stoooore "kendis-solbriller" - for han skulle ihvertfald ikke tro, jeg sad og spottede ham for hans lækkerhed. For det gjorde jeg ikke!!!
Faktisk begyndte jeg at kampsvede selvom aircon var slået til, og solen knapt var begyndt at varme ovenfra. Men pludselig slog det mig, at alle de andre mennesker der havde valgt at lægge vejen forbi Egeskov Slot denne sommeronsdag, de ville se på os og tro, at vi da var et par! For det
tror man jo, når man ser mand/kvinde følges på offentlige steder!!! Og så endda i sommerferien!
OMG!
Gud hvor lyder jeg led og fordømmende, når jeg skriver som jeg gør - men det er jeg måske også, men så er det bare fordi jeg har valgt, at være sådan! Jeg vil ikke lade mig nøje - og selvom JEG vidste at vi KUN var afsted som gamle venner/naboer, så stod det jo ikke ligefrem skrevet i panden på hverken ham eller mig, vel?! Og jeg kunne bare mærke, at jeg næsten ikke kunne klare, at folk skulle tro at vi var kærester! Så jeg lavede en "muslimsk mand" dvs. jeg holdte en afstand på mindst et par meter, sørgede for hele tiden at være foran, når vi gik rundt på de forskellige museer. Han skulle jo (heldigvis) læse ALLE skiltene, så det var egentlig ret let at komme foran. - Dog gik han forrest en enkelt gang, nemlig på turen rundt i trætopshøjde. Det er en enormt stejl trappe, der fører derop - og der er højt op - der stod han (selvfølgelig) og sagde "
damerne først" og smilede slesk - men den stædige harpe, sagde næh nej - JEG går bagest!!
Da en svensk familie bad mig tage et billede af dem, med slottet som baggrund, spurgte manden i bedste mening, om han så skulle tage et af os også - og med skinger stemme fik jeg RÅBT "
Nej nej ellers tak, vi er IKKE sammen. Vi är inta kjærester ".
På et tidspunkt var jeg simpelthen nødt til at gå på toilettet. Det havde jeg ellers håbet at kunne snige mig udenom - men så skulle jeg nok ikke have slugt en kæmpe Cola i alt for få mundfulde, vel. Så jeg sagde til A, at jeg lige gik på toilettet - det er jo for fanden da harmløst og en menneskelig sag. Men det fjæs han stillede an, da han (synes han selv) meget kækt sagde: "
Hvaaa, er det noget du ka' klare selv?", det gav mig ikke bare myrekryb, men voldsom kvalme, og meget snerpet vrissede jeg tilbage at det kunne jeg da VED GUD forsikre ham om, at jeg kunne! Føj! Jeg skyndte mig alt det jeg kunne, for han skulle nødigt tro jeg var inde og skide, og stå og få en pervers lyst til et eller andet virkelig klamt.... jamen hvem ved hvad der foregår i mænds sindssyge hjerner?
Ved 15-tiden havde vi så set slottet både udefra og indefra, jeg havde taget billeder i massevis af smukke omgivelser - og af mig selv...hehe :)
Vel plantet i den varme bil, blev brillerne (hans) sirligt udskiftet med solbrillerne som lå i det aflåste handskerum, i etuiet og ventede. De blev let pudset i det lommetørklæde han (selvfølgelig!) havde i lommen, inden de kom op på næsen. Og så foreslog han at vi kørte en omvej hjem. Jeg spurgte hvorfor - og det var fordi han synes vi skulle se noget andet end bare motorvej, nu vi var afsted - bla. lå der et sted udenfor Horsens en kæmpe gård, som en tidligere lokal nordjyde ejede, og som han godt kunne tænke sig at se. Fint nok - så kan vi vel også køre omkring Århus og lige se Marselisborg Slot, foreslog jeg...og som sagt, så gjort!
I Århus spiste vi også aftensmad på McDonalds - hvor det igen-igen gik op for mig, at de øvrige gæster troede at vi var et par. Så jeg - den ellers meget sarte - ÅD min kæmpe burger, så dressingen stod omkring mulen på mig. Virkelig usexet. Jeg bestiller normalt kun hamburgers hvis de skal spises offentlig, for jeg hader at sidde og gratte - men altså, her kunne det jo være lige meget! Og jeg havde faktisk lyst til at fremstå bare en anelse frastødende...
Sådan ca. 20 km. før Aalborg, kom så det spørgsmål som (kunne være indledning til det, han havde ventet på at spørge efter hele dagen - bedømt udfra hans lumske ansigtsudtryk) "
Nååh, har du så egentlig haft en kæreste siden du flyttede fra Lars Tyndskids Mark?" og jeg tog mig selv i at lyde som en mand: "
Én? Oooork - jeg har haft mange." Ja så ville han vide, hvorfor jeg så ingen havde lige nu - og jeg svarede at det var fordi INEGN var gode nok, så nu holdt jeg en LAAAAAANG pause fra mænd!
Så begyndte han fandme at sidde og hentyde, at han "
frygtelig gerne ville se hvordan jeg boede" (yeah right! Som om det nogensinde har interesseret nogen som helst mand, hvordan vi kvinder rent faktisk BOR) - men jeg gaaaaabte det bedste jeg har lært, virkelig overdrevet! Og som vi nærmede os min del af byen, meddelte jeg ham tørt, at hvis han nu kørte ned af XXXX Gade, så ville bilen vende rigtigt - og dermed være nemmere for ham -
NÅR HAN HAVDE SAT MIG AF!
Den fattede han da trods alt!
Altså klokken var blevet 20 - og 12 timer må da være selskabelighed nok for én dag...selv for en desperat mand!?
Inden jeg steg ud af bilen, nåede han dog at spørge om jeg ville med til Fur en dag...jeg løj og sagde at jeg godt nok havde mange planer det næste stykke tid, men han kunne da bare prøve at skrive og spørge. Følte mig faktisk ret flink, ligefrem at sige at han kunne skrive, for jeg kendte jo allerede svarret: NEJ!
- Meeeen han skrev skam.....mange gange. Sendte også et billede af sin græsplænde, med teksten: "
Nybarberet - altså plænen :p" Eeeeeww!!! (når nu jeg har nævnt hans kropsbehåring)
Til sidst holdt jeg op med at svare, når han skrev. Jeg synes ligesom jeg allerede havde skåret ud i pap - og bøjet i neon - at jeg IKKE var interesseret!
En lørdag aften klokken lidt i 1 kom en mms med et billede af et byskilt - og jeg var tosset, for jeg var sgu lige faldt i søvn - så jeg skrev bare "
Klokken1????????????" - ja, han synes da den var sjov - hvortil jeg svarede
"Det synes ham der ligger her og ordner mig, altså ikke. Godnat!"
Det var dét der skulle til; en lille uskyldig løgn om (helt sikkert lækker) mandsperson mellem benene!
Så kan man (endnu engang ) lære det....tror man, at man kan være ven med en heteroseksuel mand, så kan man godt tro om igen. For det er KUN et spørgsmål om tid, før man opdager hvad de faktisk er ude på: Nemlig at få dyppet svinet!
- Men så er det jo godt de har adgang til internettet...og egen hånd!!!