tirsdag den 25. januar 2011

Det er faktisk helt i orden....

                             

....at du ikke er såååå vild med nærgående dyr. Især andres. Hvorfor er det lige præcis, du skal klappe af begejstring, når din venindes store skrummel af en hund, stikker sin slimede snude op i skrævet på dig!? Eller når den lille tæppetisser forsøger at formere sig med dit ben (og dine nye bukser!!) Uhf!

....at du sammen med en veninde, på bedste Lisbeth Salander-vis "hacker" dig ind på din eks-kærestes facebook-profil, og sletter ALT der har med dig at gøre. Helt ærligt, du gør ham jo bare en tjeneste. Der er ingen grund til at han skal sidde og glo på billeder af dig, "prinsessen" , når det er næsten et år siden du slog op!!! (ELLER fordi han er så klam og stalkeragtig, at han ikke skal have LOV at sidde og gokke til dine billeder!!!!!!!!) BVADR!!!

....at du ignorerer beskeder fra en tidl. kollega om at mødes til frokost - et helt år efter at I så hinanden sidst! Hvorfor skulle I mødes? I havde intet, udover arbejde tilfælles dengang, og nu har I ikke engang dét mere! Og når du ved, at hun bare vil have stillet sin nysgerrighed, inden hun vender tilbage til tidl. fælles arbejdsplads, efter barsel. No way!

....at du får læst det nye Billed Blad før dagens avis. Er det måske ikke at gå op i social- og velfærdspolitik at holde sig orienteret om, hvorvidt der er en bule på Mary's ellers så flade mave eller ej?

....at du ikke altid er enig med andre mennesker! Der er jo ikke nogen der siger, at DIN mening ikke kan være ligeså god eller rigtig, som de andre. Så bare kæft op! Hvis Anne Grethe Bjarup Riis kan, så kan vi andre vel også?

....at du bruger din arbejdstid på at tracke folks every move inde på facebook. For ja, gu' er det da vigtigt at følge med i, hvad de skriver til andre, hvordan deres feriebilleder ser ud, eller om de er blevet venner med hende/ham med det flotte profilbillede, siden sidst du tjekkede!

....at slutte her!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar