Nu er jeg ikke just kendt for at være den store bager....og det skal også tilføjes at jeg (endnu) ikke selv har prøvet denne opskrift. Jeg har til gengæld prøvesmagt den! I 3 smagsvarianter! - Og må sige at det er de bedste cupcakes jeg nogensinde har smagt. Ikke for søde, som jeg ellers synes cupcakes har det med at være. Vores bager på arbejdet lavede dem for en måneds tid siden, og nu vil jeg da lige dele opskriften - som faktisk er fra det populære Agnes Cupcakes i København (måske derfor de er SÅ gode og lækre)
Grundopskrift:
125 g. smør
2 æg
125 g. mel
125 g. rørsukker
1 tsk. bagepulver
Korn fra en vaniljestang
½ tsk. salt
½ dl. sødmælk
Smagsvarianter:
100 g. frugt - feks. jordbær, hindbær eler blåbær.
Eller 100 g. appelsinsaft + reven skal.
Eller et par tsk. instant kaffe, rørt op i lidt vand.
* Smelt smørret, tilsæt mælk, og pisk æggene i ét ad gangen.
* Bland mel, slat, vanilje, rørsukker og bagepulver i en anden skål.
* Hæld væsken i lidt ad gangen, og rør til dejen er glat og tilsæt den ønskede smagsvariant.
* Del eventuelt dejen i flere portioner, så du kan lave flere varianter i samme arbejdsgang.
* Kom dejen i muffinforme, og bag dem i 15-20 minutter ved 200 grader.
Frostin - Grundopskrift:
250 g. saltet Lurpaksmør
250 g. flormelis
En stang vanilje
Lidt citronsaft (ikke i kaffevarianten)
Smagsvarianter:
100 g. blendet frugt feks. jordbær, hindbær eller blåbær.
Eller lidt appelsinsaft og -skal.
Eller lidt kaffe.
* Lad smørret opnå stuetemperatur, tilsæt vaniljekornene, og sigt flormelis i.
* Pisk, til frostingen er hvid, luftig og skummende.
* Tilsæt citronsaft og den ønskede smagsvariant.
* Smør frostingen på cupcaken.
1. Bag cupcakes i muffinforme foret med små papirforme.
2. Lad kagerne køle af, inden frostingen smøres på - ellers smelter pynten.
3. Brug en sprøjtepose eller en kniv/bagespatel til at fordele frostingen.
4. Kagerne kan fryses, så man altid er klar til gæster, men bør ikke fryses med frosting.
Fryses kagerne ikke, kan de holde sig i 5 dage, hvis de opbevares i køleskab.
Bon appétit! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar