Miranda : I'm sorry, if a man is over thirty and single, there's something
wrong with him!Carrie : Okay, well, what about us?Miranda : We're just choosy!
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jeg ELSKER Sex and the City, og alt hvad den indeholder af skønne kvinder, lækre mænd, sandheder/løgne om begge - og ikke mindst; fede replikker!
Og spørgsmålet her er jo så, om Miranda faktisk har fat i noget? Jeg har da personligt stiftet bekendtskab med et par stykker af de der mænd over 30 - mine to seneste kærester f.eks. (og et par "løsgængere"), hvor jeg ærligt talt har tænkt: "Jeeeesus, what is wrong with this guy?!"Dét de kan, de mænd, det er, at snyde folk til at tro, at de er helt normale. Og der kan faktisk gå ret lang tid, inden man opdager, at det er de ikke. - Så langt fra, endda!
Så jeg siger det bare; tag jer i agt!
Der var JT, som inden mig, ikke havde haft en kæreste i over 6 år - allerede dér burde man jo tænke "okay, hvad fejler han??". Og så var der Tickly-Thomas, som hele sit liv var blevet behandlet som en 6 årig af sine forældre - og med god grund! Han VAR 6 år mentalt! 5½ måske....
Men der findes jo folk - mig f.eks, som efter Tickly-Thomas tog en beslutning om at være (frivillig) single. Jeg har desværre haft tendens til at tiltrække de helt forkerte "mænd", så jeg synes den pause - hvor jeg seriøst ikke ledte efter nogen eller noget, var helt på sin plads. Og hvor var det egentlig befriende!
MEN når det er sagt, så siger jeg samtidig ikke at jeg ALDRIG vil have en kæreste igen, for selvfølgelig vil jeg det! Jeg render bare ikke rundt og søger i desperation (Gud forbyde det!) Dukker han op - and he's gotta be damn good this time - så kaster jeg mig da selvfølgelig ud i det. Med hud og hår og fornuft!
For fanden gale mig at fornuften vinder over liderligheden fremover! Det andet er et lukket kapitel for mit vedkommende! Been there, done that! Enough, blev der sagt!
Der findes bare så mange der burde gøre det samme - nemlig de desperate kvinder der søger med lys og lygte, google-maps, GPS og hvad ved jeg - og som lader sig friste af hvad som helst. Mest det forkerte. Man behøver ikke hoppe på en mand, fordi han smider en kommentar om, at man har et sødt smil eller ser godt ud. Der skal være liv i sommerfuglene i maven når du tænker på ham - så er det værd at give a try.
Ja ja, nu er jeg jo ikke ekspert vel, men altså....lidt sund fornuft er vel ikke for meget at smide ind i kampen?
Men egentlig er jeg jo nok lidt en mand, på det område. Jeg har altid været god til at falde for en fyr, og bruge enoooormt lang tid på at "jagte" ham - flirte med ham, virkelig bage løs og charme mig ind. Men når så han for alvor falder for det, og "overgiver sig" i mine skarpe kløer, så mister jeg faktisk ret hurtigt interessen.
Ja ja, god sex er ikke noget at kimse af - men hvis det er det eneste man egentlig synes der er, hvorfor så holde på ham?
Nogle gange dukker der så alligevel noget op - for det findes jo derude, der er bare langt imellem - der faktisk er noget man kunne overveje at samle på. Mr. G, f.eks. Jeg valgte dog hurtigt, at det skulle jeg ikke, altså samle på ham - men jeg ville gerne lege lidt med ham. Du ved, bare sådan låne lidt - ikke eje! Og gudskelov egentlig, for der gik ikke lang tid fra vi var begyndt at "lege" sammen, før end det blev bekræftet at han havde fået job i udlandet. Nærmere geografi er underordnet - det er for langt væk til at man lige kommer forbi på rulleskøjter, eller andet udstyr end et fly.
Han er rejst nu. Herfra....for den sidste nat på dansk jord tilbragte han (heldigvis) her hos mig.
Endelig en mand der ikke havde sære tendenser på dét område - ja ingen grund til at gå rundt om den varme grød; Han havde ingen særheder før, under eller efter sex. Han kunne bare noget som ingen af de andre har kunnet. WOW!!!!
Hvor er det fedt at have fået fyldt noget positivt benzin i sex-rygsækken, for den har godt nok været tynget af knapt så heldige oplevelser. - Godt nok nogle der har givet mig mange grineture efterfølgende, når de er blevet genfortalt, og det er jo fint nok - men lige da det stod på, på hver sine tidspunkter, og steder - der har det absolut ikke føltes morsomt!
Så jeg overgiver mig! Jeg vælger at tro på, at der faktisk findes normale mænd derude (altså dem der ikke allerede er taget), og at der sikkert også er en jeg kunne gå hen og falde for.
Måske er det årstiden? Måske er det den positive effekt, kombinationen af rigtig mand og god sex har givet mig, og som stadig ligger meget friskt i min hukommelse? Men kort sagt, er jeg vist det man kalder åben for hvad der sker...But this time I AM CHOOSY!
Men P.S. - Jeg går nu godt nok efter single-mænd OVER 30! Goddammit! It's tough being single these days....
P.P.S. Har faktisk allerede fundet én jeg godt gider lege med...baaare lige se om det skulle være noget med længere holdbarhedsdato? (actually, I hope!) - Det finder jeg ud af om et par uger, for der skal vi nemlig på vores første date!
I can't wait! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar